Bækkenbælte – Fordele og ulemper?
Hvad er et bækkenbælte? Der findes forskellige bækkenbælter, men hvilke fordele og ulemper er der ved brug af et? I nedenstående video kan du høre om fordele og ulemper ved at bruge det. Det har vist sig at mere end 30 % af patienter som har kroniske rygsmerter stammer fra bækkenet. Sagt på en anden måde, er der rigtig mange kroniske rygpatienter, som ikke tror de kan hjælpes, fordi de ikke har fået den rigtige terapidiagnose. Bækkenproblematik er et meget komplekst system, som kræver stor forståelse i hvordan kroppen fungerer samlet og årelang erfaring i behandling. Bækkenet er overset af mange behandlere, fordi bækkenet ikke har den store bevægelighed. Men fakta er, at det kan bevæge sig, og man skel se bækkenet som kroppens fundament, som både skal være stabilt og bevægeligt. Bare en lille skævhed, kan have stor betydning for resten af kroppen. Mange patienter med bækkenproblemer, er også røntgen diagnosticeret og/eller MR-scannet, og her har de fået den besked at alt er fint. Men her skal du bare huske, at det er de bevægeapparat som undersøges, og som ordet siger, et apparat der er beregnet til at bevæge sig. Så scanninger siger faktisk ikke andet end, der ikke er noget som er skadet eller der ligge sygdom bagved, hvilke selvfølgelig kan være rart at få afkræftet. Et bækkenbælte kan være en rigtig god ide, hvis du samtidig også er i en eller anden behandling. Du kan købe et kvalitets bækkenbælte her. Hvis du vil have undersøgt eller behandlet dit bækkenproblem, så kontakt os på Klinik Lasota på telefon 75915768 eller info@lasota.dk. Du kan også se mere eller læse om de forskellige terapiformer vi tilbyder under behandlinger.Vi har mere end 22års erfaring i bækkenproblematik, og klinikken råder over nyeste behandlings og undersøgelsesudstyr, og tæller 12 forskellige terapeuter med hver deres specialer, fra osteopati til manuel terapi, fra zoneterapi til akupunktur. Hør Jan Lasota fortælle om fordele og ulemper ved at have bækkenbælte på imod bækkensmerter i videoen.
Lyt til din Krop
Lyt til din krop. En krop er en forunderlig selvhelende og selvjusterende ”maskine” som på mange måder er i stand til at hele sig selv eller korrigere for ubalancer.Så lyt til din krop. Den har millionvis af sensorer til at registrere kroppen i bevægelse – og systemet bliver mere og mere komplekst, hvis bevægelserne går hurtigt, som f.eks. hvis løb indgår. Kroppen er også rigtig god til at fortælle os om dens tilstand, hvis man ellers gider at lytte til den. Vi kan stadig bevæge os selvom vores bevægeapparat i form af muskler, led og bindevæv ikke virker optimalt. Desværre er der mange, som ikke lytter til deres krop, ikke lader den hvile når den har brug for det. Nogle løser det, og efter min mening, alt for mange, med smertestillende medicin som gør, at kroppens kommunikation med hjernen sløres eller måske helt fjernes. Dermed kan kroppen ikke fortælle os om sin tilstand. Det svarer nogenlunde til, man kører på motorvejen i sin bil, og pludselig er der en rød lampe der lyser i bilens instrumentbræt og for at få den til at forsvinde, smider man sin jakke over. Så lyser lampen ikke længere og bilen kan ”forsætte”. Reelt set er det jo det man gør, når man ikke lytter til sin krops signaler og slører den med smertestillende medicin uden at have fundet ud af årsagen til, hvorfor kroppen giver os smertebeskeder. Men kroppen er mere genial. Tager man ikke hensyn til de signaler og input som den giver os, vil kroppen begynde at kompensere. Kompensationsmønstre vil opstå, når en eller flere muskler ikke længere er i stand til at bevæge et led frit, eller musklerne kan blokere et led for bevægelse. Vi kender det alle – et hold i nakken eller lænden, en skulder der ikke har samme bevægelighed som den anden osv. Kroppen laver en række kompensationsmønstre lang tid før kroppen ikke længere fungerer korrekt. Muskelkædesystemet Alle muskler er forbundet til hinanden via et komplekst muskelkæde system, hvor musklernes hinder (myofascier) og deres sener er forbundet. Så muskler er ikke individuelle enheder, som arbejder isoleret. Det er også derfor, at folk der vejleder andre i træningsoptimering altid tænker i kædetræning og aldrig i isolerede øvelser i en maskine. Se blot hvor mange bevægelser der skal til, hvis man skal slå et golfslag. Det er ikke kun en skulderbevægelse men det meste af kroppen, som er involveret. Når kroppen ikke længere kan kompensere, vil det altid være det svageste område i den kinetiske muskelkæde, som vil give dig en skade. Inden det sker, vil kroppen kompensere. F.eks. en hurtig ukoordineret bevægelse i nakken, vil kunne medføre et facetledssyndrom, hvor en ledkapsel kan komme i klemme i mellem ledfladerne. Ledkapslen er fyldt med sensoriske enheder, og forhindrer de bliver klemt med smerter til følge, vil musklerne omkring leddet overspænde (hypertoni) mens andre vil afslappes (inhibitere). Men måske var det præcis i den nakkehvirvel hvor der kommer en nerve (nervus phrenicus) ud til åndedrætsmusklen (diaphragma), og dermed bliver respirationen dårlig og man begynder at få en besværet vejrtrækning. Muskler i ryggen vil forsøge på at hjælpe, og går også i overspænding fordi åndedrætsmusklen ikke længere er aktiv. Sidst vil halsmusklerne typisk hjælpe med at løfte ribbene op, for derved at forstørre lungerne, så man kan få ilt nok. Men disse muskler, der går fra ribben til hals, er skabt til at holde hovedet og ikke til en vedvarende bevægelse på mindst 10-12 gange i minuttet, som vores respiration normalvis kræver. Tager man med denne dårlige nakke, eventuelt til en behandler, kan det være meget svært for behandleren at regne ud hvorfra eller hvorfor denne overspænding opstår. Men hvis man ikke kan spole denne årsag tilbage til hvorfor og hvordan kroppen kompenserer, er det næsten umuligt at få løst problemet. Og personen med den dårlige nakke ser sig nødsaget til at acceptere, at man altid har spændt nakke eller skal have kontinuerlige behandlinger. En anden ting er, at hvis der er noget der er for stramt, så er der også noget der er for løst. Et klassisk eksempel er stramme hamstrings (knæhasemuskler), som mange får når de løber ofte eller overbelaster i forbindelse med løb. Når vores hamstrings er for stramme kan det give lændesmerter, da musklerne trækker bækkenet bagud og dermed strækker musklerne i lænden. Mange forsøger med at udspænde hamstrings, og uanset hvor meget man udspænder, føler man ikke rigtigt, at man kommer nogen vegne eller at det hjælper. Grunden er, at hvis hamstrings bliver for stram, så bliver vores firehovede knæstrækker (m. quadriceps) svækket, for lang og der opstår en asymmetri. Over tid vil quadriceps musklen blive svagere og svagere, og selvom det lykkes at afslappe hamstrings vil der nu hele tiden være asymmetri i muskulaturen og give andre problemer i kroppen. Så derfor skal man tænke bilateralt, altså ikke blot koncentrere sig om at afslappe hamstrings men lige så vigtigt er det, at quadriceps musklen bliver trænet. Som en tommelfingerregel kan man sige, at hvis man skal have løsnet en eller flere muskler, med eventuelt massage, bløddelsterapi eller anden behandling, ja så skal man også have nogle træningsøvelser til de modsatrettede muskler, som bliver for lange og svage. Disse skævheder vil kroppen altid forsøge på at justere. Måske kan du huske, at en dag hvor du i fitnesscenteret trænede arme for hårdt eller lavede en forkert biceps øvelse. Du er øm i armene en dag eller to, men så pludselig begynder du at få problemer i lænden, selvom du måske aldrig tidligere har haft problemer fra det område. Asymmetri Som behandler kan man også blive snydt, da man kigger efter asymmetri i kroppen, og hvis man ser en lige ryg, antager man (nogen gange fejlagtigt), at ryggen er lige, fordi musklerne er ens i spænding op igennem ryggens mange led. Men det kan faktisk også betyde, at der er en asymmetri skjult i lige ryg, blot fordi den retter en anden skævhed op. Man kunne sige skæv + skæv = lige. Så f.eks. et skævt bækken
Hvad laver en osteopat?
På klinik Lasota tilbyder vi både osteopatiske undersøgelser og behandlinger. Mange ved dog ikke hvad en osteopat er eller i det hele taget kan. Osteopati er den ældste uddannelse inden for manuel terapi der findes. Med manuel terapi, forstår man, at man udelukkende bruger sine hænder til at behandle med. Mange andre faggruppers teknikker er udsprunget ud fra osteopatien, f.eks er manipulation som man kender ved en kiropraktor etc. en osteopatisk opfindelse/begreb, kraniosakral terapi er direkte taget fra osteopatien, og mange af de teknikker behandlere anvender er osteopatiske teknikker, f.eks. muskel energy teknik, positionel release teknik, myofasial release teknik mfl. Nogle der skal forklare hvad en osteopat er, siger at det er en biomekanisk behandler, altså en der behandler bevægeapparatet på forskellige niveauer. Jeg mener, at en osteopat er meget mere end det; – en osteopat er en der er specialiseret i hvordan kroppen fungerer ned i mindste detalje, hvordan væv arbejder sammen, ud fra et sundhedsvidenskabeligt synspunkt. En osteopat arbejder ud fra fire grundprincipper: Du bør overveje at søge til en osteopat når du har funktionelle lidelser. Det behøver ikke kun at være i dit bevægeapparat, men kan også være i organer (altså når organerne ikke virker optimalt, sure opstød, mavesmerte, forstoppelse blot for at nævne nogle få), hvis du har hovedpine, er kronisk træt eller har koncentrationsproblemer. En anden god grund til at søge til en osteopat kunne være, hvis du har fået urimelige mange behandlinger af en terapeut, f.eks. ved fysioterapeut, kiropraktor, massør, akupunktør osv. Så kan man gå ud fra, at man måske mere behandler symptomer fremfor problemet. En osteopat er specialiseret i at finde sammenhængen mellem symptomer og det reelle problem. Men det tager tid, uanset hvor dygtig man er, er det nødvendigt at osteopaten er grundig. På Klinik Lasota tager en osteopatisk undersøgelse cirka en time, og efterfølgende får du en udførlig udredning på hvad man har fundet, hvor vi tror problemet er, og hvordan man bør behandle dit problem. I mange dele af verden er osteopati en lang universitetsuddannelse, men man har i Danmark ikke godkendt faget endnu. Mange danske osteopater har derfor læst osteopati i udlandet, hvor både uddannelsesstedets erfaring og niveau er en del højere end herhjemme. Man kan dog godt læse til osteopat i Danmark, men her er det normalvis fysioterapeuter som tager en 4 eller 5 årig uddannelse. Mange fysioterapeuter, der er uddannet som osteopat, stopper derfor med deres normale fysioterapi og behandler herefter udelukkende ud fra osteopatiske principper. Som osteopat kan man afslutte sin uddannelse foran en jury, og dermed blive DO (diplom i osteopati), man kan også tage en bachelor (B.Sc ost), eller en master (MSc. ost), eller en doktorgrad (Doctor of Osteopathic Medicine) og sidst blive Doctor of Philosophy in Osteopathic Medicine (PhD ost). En osteopat er heller ikke bare en osteopat; nogle osteopater går meget op i det såkaldte viscerale system (organer og deres funktioner), andre osteopater er mere biomekaniske orienteret (bevægeapparat og muskler), nogle har fokusområde på det energetiske (altså hvad man spiser og hvordan det optages i kroppen), nogle har fokus på kredsløb og nerver og sidst nogle tænker meget på det emotionelle plan (de mentale påvirkninger vi udsættes for, søvns indflydelse og vores hormonelle systems virke). Du kan bestille osteopat undersøgelse/behandling ved at kontakte os på mail: info@lasota.dk eller på telefon: 75 91 57 68. Se video og hør Jan Lasota (Osteopat) fortælle om hvad en osteopat laver:
Laserterapi; hvordan virker det?
Er der forskel mellem de forskellige typer? I dag er der meget tale om folk får laserterapi, enten for en skade som skal hele hurtigere, andre får fjernet en tatovering ved hjælp af laser og nogle er måske blevet opereret med en laser. En laser er i virkeligheden “blot” et koncentreret lys fokuseret på en bølgelængde. Et almindeligt lys vi har i vores lamper i hjemmet har mange forskellige bølgelængder, og lyset er ikke koncentreret eller fokuseret, hvilket også betyder, at lyset spreder sig i alle retninger. Det at nogle lasere kan skære mens andre ikke kan, bestemmes af to ting;1) hvor kraftigt lyset er 2) hvor koncentreret lyset er. Man kan sammenligne det med evt. vand som kommer ud af et stort rør i et badeland, det kan virke behageligt, mens en meget tynd stråle der kommer ud fra en stoppet bruser føles skærende og ubehagelig. Hvis man så oven i købet også skruede op for trykket ville vandstrålen kunne bryde gennem huden. Hvis vi kigger på terapeutiske lasere, findes der to typer; en “Klasse 3B” og en “Klasse4” laser, begge de terapeutiske lasere er såkaldte kolde lasere, hvilket betyder, de ikke bruges til kirurgi. Det er sådan, at alle lasere er klassificeret fra US Food and Drug Administration efter deres styrke. En “3B” laser er et laserlys som i dens styrke kan gå op til 500 Mw (milliwatt), mens en Klasse4 laser er på mere end 500 Mw (milliwatt). Faktisk er de kirurgiske lasere også Klasse4 lasere, men lyset er mere koncentreret (som den tilstoppede bruser) og har en effekt på over 100 Watt pr. cm2, mod en terapeutisk Klasse4 laser, som har en effekt på mindre end 10Watt pr. cm2. Men efter min mening er udgangseffekten vigtig, for det er netop lysets styrke der bestemmer hvor langt lyset kan trænge ind. Jo kraftigere lys, jo bedre penetration. Hvis du eventuelt tager den indbyggede lygte fra en mobil og lyser ind i din håndflade, kan man ikke se lyset på din håndryg, men hvis du derimod går ud til din bil og tænder det lange lys og sætter hånden for på lygteglasset kan lyset nemt trænge igennem. Så en “3B” laser kan være et udmærket stykke laserterapi redskab, hvis skaden ligger meget overfladisk, men hvis skaden liggere dybere inde er en “3B” laser ikke kraftig nok. Der er lavet mange målinger på dette, og ingen wattmeter har på dyrekadaver kunne påvise nogen måling der er dybere end 0,5 cm. målt i gennemsnitligt væv, da dette er meget forskelligt alt efter proteinindholdet i cellerne, jo mere vand jo bedre penetration (fedt indeholder meget vand). Hvis man tager en Klasse4 laser (alt over 500 Mw), det kunne evt. være en 12 watts laser ville den kunne trænge 6-8 centimeter ned i vævet. Så med den penetration ville man kunne behandle stort set enhver skade på kroppen. Nogle modeller “snyder” (min personlige mening) ved at sætte tre eller mange flere “3B” lasere sammen, men det laver jo ikke om på styrken af lyset at sætte flere små lys sammen. På samme måde, at hvis en indbygget lygte fra en mobil ikke kan lyse lige så langt som en bils lygter, vil det jo ikke hjælpe at stille fem eller flere personer ved siden af hinanden med hver deres mobiltelefons lygter tændt; det vil lyset jo ikke nå længere af. Så hvis man har en skade i sit bevægeapparat, hvor man tænker eller har fået af vide af en behandler, at laserterapi burde være et terapivalg, så spørg efter om det er en “3B” eller “Klasse4” laser. En anden ting man ved omkring laser er lysets bølgelængde. En bølgelængde måles i nanometer (en nanometer = en milliardtedel af en meter), og laser er lys der ligger i enden af det øjet kan opfange og langt ude over hvad øjet kan opfange. I virkeligheden kan det menneskelige øje opfange alt lys som ligger imellem 400-700 nanometer, hvilket er meget lidt. Laserlys ligger på mellem 635 til 1000 nanometer. Det betyder at øjet kan opfange laserlys der ligger fra 635 til 700 nanometer, men der er altså også laserlys fra de 700 til 1000 nanometer som øjet ikke kan se. Da lyset er meget koncentreret, retningsbestemt kan dette ødelægge vores synsnerve (nervus opticus), fordi øjets linse opfanger alt lys og pakker det yderligere sammen ned til nerven. Herved bliver lyset så koncentreret, at nerven kan ødelægges ved direkte laserlys i øjet, hvilket er grunden til både patienten og terapeuten skal have briller på. Man har forsket rigtig meget i de forskellige bølgelængder mellem de 635 til 1000 nanometer, for at finde ud af hvilke bølgelængder der er optimale. Man kan sige der findes ikke nogen magisk bølgelængde der kan påvirke vævet positivt på alle måder. Det man har fundet ud af er, at bølgelængder på den høje ende af skalaen (i nærheden af de 1000 nanometer) har en større indflydelse på vandet i cellerne, hvor lyset strækker og bøjer molekylerne og derved opstår der en varme i cellerne som har en gavnlig virkning på både cirkulationen og trækker mere blod til det område hvorpå der lyses. I blodet er alle de næringsstoffer og stoffer i det hele taget som skal sørge for væv heler. Bevæger man sig længere ned, f.eks. mellem de 850-950 nanometer, har man påvist, at man kan binde mere ilt til cellerne, da man påvirker de røde blodlegemers hæmoglobin virkning (celle oxygenation), da iltning er essentielt for vores celler og ved heling af en skade. Igen mellem de 800 til 850 nanometer, har man påvist at cellerne hurtigere omdanner næring til energi (ATP produktionen) hvis de er påvirket med lys omkring det spektrum. Det lys man kan se på en laser (typisk det røde) omkring de 650 nanometer, har man fundet ud af virkelig kan fremme sårhelingen og dannelsen af nyt hudvæv. Her vil det jo pga. penetrationen også være helt ligegyldigt om man brugte en “3B” eller “Klasse4” laser. De forskellige laser-producenter kan jo have valgt forskellige bølgelængder ud
IS-tiden er slut !
IS-tiden er slut – ny vejledning til Akut skadesbehandling Siden 1978, da Dr. Gabe Mirkin opfandt udtrykket RICE har Rest, Ice, Compression og Elevation været den gyldne standard inden for behandling af akutte skader.Men nu smelter istiden, da en lang række undersøgelser viser, at skadesbehandling med kuldeterapi faktisk kan forsinke helingen. Selv RICEéns opfinder Dr. Mirkin deler denne opfattelse, og erklærer sig enig. En undersøgelse offentliggjort i The Journal of Strength og Conditioning Research, undersøgte indflydelsen af is på muskelskader. Data fra undersøgelsen viste, at is forsinker helingen, og bør ikke være det første valg for behandling af skader. Alle atleter, trænere, behandlere, læger og skadestuer anvender RICE, som en standard inden for akut skades behandling. Det gør man fordi det skulle hjælpe til at lindre smerter, hævelse og inflammation der anses dårlig. Men nyeste forskning viser, at inflammation er kroppens første fysiske reaktion på reparation af væv, og derfor er denne inflammatoriske proces særlig vigtig. Is får blodkarrene omkring skaden til at trække sig sammen, og nedsætter blodgennemstrømningen. Dette hindrer specifikke inflammatoriske celler, kaldet makrofager, som er designet til at frigive et hormon, der er kendt som insulin-lignende vækstfaktor (IGF-1). IGF-1 er en primær mediator af væksthormon, og en stimulator af cellevækst og proliferation (celledeling). Anvendelsen af is hæmmer frigivelsen af IGF-1 til skadesområdet, hvilket er nødvendigt for helbredelse, og derved bliver helingen forsinket.Dette blev vist i en undersøgelse fra Cleveland Clinic offentliggjort i Federation of American Societies for Experimental Biology i november 2010. Lymfesystemet vil naturligvis fjerne hævelsen, når helingen er færdig. Inflammation er den samme biologiske proces, der anvendes til at dræbe bakterier i tilfælde af sygdom eller infektion i kroppen. Hvis bakterier kommer ind i kroppen, aktiveres immunsystemet og der sendes proteiner og celler til det inficerede område, for at dræbe dem. Når en muskel er skadet, sender immunsystemet de samme celler til området, for at fremme heling i det beskadigede væv. Blodkarrene åbner sig ikke igen i timevis efter at isen er anvendt.Nedsat blodgennemstrømning kan desuden forårsage vævs-død og endda resultere i permanente nerveskader. Dr. Mirkin, der skrev en bog idrætskirurgi i 1978, og indførte begrebet RICE, sagde i sidste måned, at skadeslidte skal stoppe med RICE, og heller ikke længere være helt inaktiv, da total hvile også hindrer vævsreparation. Han anbefaler, at man dyrker let motion som en slags reparations stimulus, da det udvider blodkarrene. Mirkin siger, det er okay at anvende is til smertelindring umiddelbart efter skaden sker, men kun i korte perioder. Han foreslår is i max 10 minutter (cryo-terapi), og kun for at reducere smerter. Ifølge The American Journal of Sports Medicine i maj 2004, viser det sig at motion kan være til nogen hjælp i healing af ankel-forstuvninger. Så kort fortalt; ALT hvad der hæmmer inflammationen vil forlænge helingen. Det betyder, at ikke blot RICE-behandlingen kan forsinke helingen, det kan NSAID medikamenter også, samt alt andet der sænker den inflammatoriske process. Et nyt huskeord, MCE, erstatter den gamle standard RICE, og fjerner is til skadesbehandling. MCE står for Move (bevæge det du kan, og så meget du kan), C for Compression (komprimerende forbinding), og E for Elevate (hold det skadede væv højt). Læs artikel om “slut med isposer, når du bliver skadet” her Læs Ekstra Bladets artikel om “slut med isposer og interview med Jan Lasota” her Jan LasotaIdrætsfysiolog og Osteopat Kilder:American Journal of Sports Medicine, januar, 2004; 32 (1) : 251-261Journal of American Academy of Orthopedic Surgeons, Vol 7, No 5, 1999Takagi, R, et al. Influence of Icing on Muscle Regeneration After Crush Injury to Skeletal Muscles in Rats. J of App Phys. February 1, 2011 vol. 110 no. 2 382-388Federation of American Societies for Experimental Biology, November 2010Knee Surg Sports Traumatol Arthrosc, published online Feb 23, 2014Selkow, NM, Pritchard, K. CRYOTHERAPY FOR THE 21ST CENTURY: UPDATED RECOMMENDATIONS, TECHNIQUES, ans outcomes. NATA 2013 Annual Meeting.Sports Med, Nov 28, 2011Editor in Chief of The Physician and Sports Medicine Journal (Dr. Nick DiNubile)Rajamanickam, M., Michael, R., Sampath, V., John, J. A., Viswabandya, A. and Srivastava, A. (2013), Should ice be used in the treatment of acute haemarthrosis in haemophilia?. Haemophilia, 19: e267–e268. doi: 10.1111/hae.12163Block, JE. Cold and Compression in the Management of Musculoskeletal Injuries and Orthopedic Operative Procedures: A Narrative Review. Open Access Journal of Sports Medicine 2010:1 105–113Meeusen, R. The use of Cryotherapy in Sports Injuries. Sports Medicine. Vol. 3. pp. 398-414, 1986.Haiyan Lu, Danping Huang, Noah Saederup, Israel F. Charo, Richard M. Ransohoff and Lan Zhou. Macrophages recruited via CCR2 produce insulin-like growth factor-1 to repair acute skeletal muscle injury. The FASEB Journal. Vol. 25 no. 1 January 2011. 358-369.Dele oversat fra drmirkin.com;- Gardian, Beth Balen April 9, 2014,-Stone Athletic Medicine by Joch; Intitute for medial functional therapies by Alain Steverlynck; Healthlineby George Krucik, MD, MBA on 6. november 2014, Macleans by Aaron Hutchins May 20, 2014.
Derfor skal du bevæge din ledskade.
Alle har næsten på et eller andet tidspunkt prøvet det; vrikket rundt på sin ene ankel, lavet et vrid i knæet, eller fået en anden ledskade ved aktivitet. Og dem der dyrker kontaktidræt som f.eks. fodbold eller håndbold mv. har måske prøvet det flere gange. Man får en forstuvning, også kaldet for en distorsion (dis=fejl torsion= vridning). En forstuvning er faktisk den mildeste ledskade man kan pådrage sig, selvom det kan medføre store smerter og man kan ikke være aktiv i lang tid. Hele og delvise ledskred, hvor knogleenderne i leddet er helt ude af kontakt er regnet som en alvorligere skade. Under forstuvninger, findes der tre inddelinger, (grad 1-2-3) man kunne næsten kalde dem 1) mild, 2) mellem. og 3) alvorlig forstuvning. Disse gradsinddelinger giver man efter hvor meget af vævet, typisk ledbånd som har taget skade. Uanset om man har været så uheldig at pådrage sig en grad 1 forstuvning, medfører det oftest en del smerter og ikke mindst hævelse. Nogen siger, det er kroppen som selv laver en beskyttet kompression i leddet, således man ikke kan bevæge det og dermed heller ikke lave yderligere skade. Det var sikkert smart i hulemandens tid, hvor man viste, at man ikke ville kunne klare sig i naturen, hvis kroppen ikke var i orden, og dermed lagde man sig ind i hulen og hvilede indtil kroppen igen var klar. Den går ikke i dag, hvor vi ikke har tid til at lade kroppen hele sig selv, vi skal på arbejde, hente ungerne i børnehaven, ud at handle, gøre rent osv. Tingene skal gå stærkt og ikke mindst også den forstuvning man fik sidst man løb en tur i skoven. Problemet er dog, at det gør ondt, når man bruger leddet og man halter. Denne halten (reflex inhibition) er egentlig også et advarselstegn på vi ikke kan klare os i naturen. Se blot hvilket dyr løverne udpeger i en flok, når man har trykket om på Animal Planet; nemlig de dyr som halter eller ser svækket ud.Et af de store problemer for, at man ikke kan bevæge sig og det gør ondt, er altså hævelsen. Hævelsen giver selvfølgelig et øget tryk inde i leddet, således man ikke har fuld bevægelighed (ROM), men hævelsen gør også at der er et forøget tryk på de frie nerveender som ligger i rummet mellem de enkelte celler, og når man alligevel belaster leddet stiger trykket yderligere og man oplever endnu mere smerte. Så løsningen er altså at få hævelsen væk, men hvordan?Et ægte led har nogle forskellige komponenter, som er repræsenteret i næsten alle ægte led. Et ægte led er i reglen led, som har god bevægelighed. Andre led kalder man uægte og de har ingen eller kun meget ringe bevægelighed og er desuden bygget helt anderledes op.Først har man to knogleender; den ene kaldes ledhovedet, fordi det er konveks og det andet kaldes ledskål, fordi det er konkavt. Vi kunne eventuelt tage knæet, låret er ledhoved og skinnebenet er ledkål (meget forsimplet). På knogleenderne er der et meget hårdt stof, som kaldes for ledbrusk (hyalin). Det er bl.a. når dette ledbrusk er væk, at man har slidgigt, og da knoglerne har nerver omkring sig gør det ondt. Rundt om leddet er der en ledkapsel, som består af to dele: en ydre ledkapsel (membrana fibrosa) som har til opgave at holde de to knogler sammen (som Gaffa-tape), og den anden del er en indre ledkapsel (membrana synovialis), som er en slimhinde. Denne slimhinde laver ”vand” (synovia) ved bevægelse. Lige som når man taler bevæger man slimhinderne inde i mundhulen og der produceres spyt (også en slags vand). Vandet i knæet (og i alle andre ægte led) skal bruges som smørremiddel, som næringsmiddel og som støddæmpningsmiddel. Så det ville give god mening, at når leddet bruges, produceres der mere væske som sørger for at ledenderne glider bedst muligt. Hvis man taler meget evt. produceres der som tidligere nævnt spyt, som man ind i mellem synker, men nu kan man jo ikke synke et knæ når det bruges på en løbetur. I stedet er denne indre ledkapsel, det man kalder som semipermeabel, som gør væsken kan trænge ud af hinden igen. Men den gør det mest effektivt ved bevægelse. Nu har man fået en forstuvning, ankelleddet er voldsomt hævet og gør ondt. Hvis vi skal have denne væske ud af leddet, er det nødvendigt at man aktiverer sin indre ledkapsel. Det er dog vigtigt at det sker uden leddet belastes og inden for den smertefrie bevægelses-zone. Hvis leddet er hævet, kan det være ret begrænset, men er netop derfor man skal gøre det. Nogle patienter siger: ”ja men jeg kan næsten ikke bevæge det”. Hvortil jeg vil sige: ”nej og netop derfor skal du gøre det”. For i dag er bevægeligheden dårlig og når du bevæger det, vil den indre ledkapsel aktiveres og dræne væske ud af leddet som igen giver større og større bevægelighed. Hvis det var en ankel, kunne en kondi- / spinnings cykel være en god ide, men uden belastning, eller simpelt blot vip foden op og ned mens du ligger på sofaen og ser din yndlings serie. Jo mere du gør det, jo hurtigere vil hævelsen fortage sig.Du kan også se forskellige forslag til, hvordan du kan bevæge din forstuvning inde på Recovergym.dk alt efter hvilket et led ,du har fået en skade i . God fornøjelse. Jan Lasota
Omega-3
Fisk eller Piller? Fakta om Omega-3 Spis fisk og få omega-3 Omga-3; Lad os lige slå det fast; det er godt, faktisk rigtig godt at spise fisk og få Omega-3 den vej.. Og især i denne tid, hvor der er store diskussioner omkring miljø og at man skal skære ned på oksekød og ikke mindst, at ikke-økologisk grisekød skulle indeholde så meget medicin, som ligefrem er så skadeligt for kroppen, at den gøre os intolerante overfor antibiotika. Den del vil jeg ikke gå ind i med artiklen her, men det er uden for enhver diskussion, at det vil være godt for kroppen at spise fisk to gange om ugen. Årsagen til, hvorfor man anbefaler at spise fisk, er fordi det har et højt indhold af de såkaldte Omega-3-fedtsyrer og dækker over en fælles betegnelse for nogle fedtsyrer, som man skal have for at kroppen kan fungere. Omega-3-fedtsyrer kan man både få fra fisk eller planter, så man kan godt være vegetar eller veganer og stadig få sin basal omga-3 indtagelse dækket, men her skal man være meget bevidst om, hvilke fødevarer der indeholder dette. Hvad er Omega-3 I fisk dækker omega-3 over nogle såkaldte fedtsyrekæder, som man kalder for DHA (docosahexaensyre) og EPA (eikosa-pentae syre), mens man i planter finder ALA (alfa-linolen syre). ALA finder man typisk i valnødder, hørfrø, chiafrø og sojabønner samt en række forskellige olier, som kunne være rapsolie og hørfrøolie. Hvis man skal have dækket kroppens omga-3 behov, siger man at ca. 1% af kosten skal indeholde omega-3 fedtsyrer, og helst af alle 3 typer. Det svarer til du ca. skal have 2,5 til 3,5 gram omega-3 pr. dag. Selvom Danmark har en kystlinje på næsten 9000 kilometer og har drevet fiskeri i tusinder af år, spiser danskerne i gennemsnit for lidt fisk, hvilket igen giver et problem i forhold til at få det essentielle omega-3 fedtsyre behov dækket. Undersøgelser har vist, at 10% af befolkningen aldrig får fisk, 75% spiser fisk men sjældent og børn spiser i gennemsnit sjældnere fisk end voksne, så der er måske et generelt problem i, at vores krop langt fra får den omega-3 den har brug for. Hvis man ligger i den gruppe, som ikke spiser fisk mindst 2 gange om ugen, også selvom får en del omega-3 igennem ALA syre, vil det derfor være en fordel at spise Omega-3 olie i kapsler. Men står valget mellem kapsler og rigtig fisk, skal man altid vælge fisk, da fisken også indeholder meget D-vitamin, selen og ikke mindst en del proteiner, som kroppen også har brug for. Nogen vil sige, at de ikke længere spiser fisk, fordi fisk indeholder mange giftstoffer, fordi havet ikke længere er så rent som det engang var. Det kunne f.eks. være kviksølv, klorholdige giftstoffer, poly-chlorerede biphenyler (PCB), der er industrielt fremstillede klorerede organiske stoffer og persistent organic pollutants (POP) som er kemikalier med giftige egenskaber, der nedbrydes meget langsomt i naturen. Men trods dette er det stadig meget sundt at spise fisk, fordi de ovenstående stoffer kun kan spores i ekstremt små mængder og langt fra i alle fisk. Hvis man gerne vil undgå mest mulig af disse giftstoffer, skal man ikke spise for mange store fisk som tun, haj eller laks, men det er altid godt at mikse mellem alle typer også mellem fede og magre fisk. De fede fisk er f.eks. laks, sild, makrel, hellefisk og ørred, mens magre er sej, torsk, rødspætte, rødfisk, kuller, kulmule og skrubbe. Findes der økologisk fisk? Det lyder umiddelbart skørt, men en del arter bliver faktisk opdrættet; især laks er i over 95% af tilfældene opdrættet. Her bliver laksen opdrættet i store net, hvor de får specialfoder, der både er væksthormon og indeholder farvestoffer, som giver laksen sine røde farve i kødet. Disse laks har ikke specielt gode betingelser, og da det er en mega industri, fordi laks er populært i hele verden, bliver laksen derfor et opdrættet dyr på linje med burhøns. Hvis man vælger økologisk opdrættede fisk har man sikret, at der ikke bruges sprøjtegifte mod fiskelus, at de ikke får kunstige tilsætningsstoffer, at der ikke bliver brugt genmodificeret (GMO) foder og fiskene har bedre pladsforhold. Men desværre er fisk i dag en ekstrem dyr spise, hvor man ikke kommer langt for 100 kr. hvis man tager til fiskehandleren, og det kan være en af årsagerne til, hvorfor mange vælger fisk fra, og det bliver ikke bedre hvis man så oveni skal vælge økologiske fisk. Hvorfor er det så vigtigt at få omega-3? Man kan sige; der er det vi ved, og det vi tror vi ved, og så det vi gerne vil tro. Det vi ved er, at omega-3 er livsvigtigt for at alle vores cellemembraner i hjernen er stærke, og funktionerne i vores centrale nervesystem virker optimalt, ligesom det er vigtigt for at synssansen kan fungere bedst muligt. Der er også studier der har vist en indvirkning på børn med ADHD, hvilket giver god mening fordi centralnervesystems funktioner forbedres af disse fedtsyrer, der er vigtigt for vores nervesystem. Man ved også at omega-3 kan reducere blodets indhold af triglycerider, som er en gruppe af mange forskellige fedtstoffer, der er i blodet og kan give forhøjet kolesterol, plak i blodkarrene, som kan udløse blodpropper og hjerte-kar-sygdomme. Hvis triglycerider reduceres i blodbanerne, vil blodtrykket også falde, fordi karvæggen bliver mere elastisk. Så alt i alt er omega-3 rigtig godt for vores kredsløb. Det vi tror vi ved er; at man har studier der viser, at man kunne forbygge hjerte-kar-sygdomme med indtagelse af omega-3 og det især var vigtigt, hvis man havde en hjerte-kar-sygdom. Dog er der inden for de sidste par år kommet nogle studier (med over 25000 deltagere) som ikke kan bekræfte, at fiskeolie kan reducere hjerte-kar-sygdomme i forhold til en placebo gruppe. Det samme har vist sig ved folk, der allerede var diagnosticeret med en hjerte-kar-sygdom. Det viste sig også, at hvis man øgede dosis væsentlig, var der en væsentlig øget risiko for prostata cancer. Der er også studier som har vist, at omega-3
Curcumin
Hvad er curcumin? – næsten et vidundermiddel Curcumin findes i Gurkemeje og har været brugt i Indien og i Østen i mange år som et lægemiddel, og de seneste år har det vist sig, at der er begyndt at komme vigtig evidens på midlet. Der er i alt lavet omkring 7000 videnskabelige forsøg på gurkemeje, hvor man mener at omkring 50 % kan bruges som evidens i større eller mindre grad. Gurkemeje har det aktive stof som også hedder curcumin, og er det stof som har mange fordele. Der er ca. 3-5 gram curcumin pr. 100 gram gurkemeje, så man kan ikke bare bruge krydderiet gurkemeje som en medicin, da de aktive medicinske stoffer curcumin der er i gurkemeje kun findes i 3 % af dens vægt, hvilket vil betyde man skal have utrolig meget gurkemeje, hvis man skal have effekt af midlet. Det hjælper til at tage sort peber sammen med curcumin, da peber indeholder piperin, der er et naturligt stof, og øger optagelsen af stoffet med omkring 2000%. Derfor søg efter det produkt der hedder Curcumina black. Produktet er også fedtopløselig, så det kan være en god idé at tage det med et måltid. Curcumin er en naturlig kemisk forbindelse, der findes i gurkemeje, en krydderiplante, der ofte bruges i madlavning og traditionel medicin. Curcumin har været genstand for omfattende forskning på grund af sine potentielle sundhedsmæssige fordele. Curcumin har stærke antiinflammatoriske egenskaber. Det kan hjælpe med at reducere inflammation i kroppen ved at hæmme en række inflammatoriske signalveje. Curcumins antiinflammatoriske virkning skyldes flere forskellige mekanismer, der er blevet identificeret gennem forskning: Curcumin fungerer også som en antioxidant, hvilket betyder, at det kan beskytte celler mod skader forårsaget af frie radikaler. Dette kan potentielt hjælpe med at forhindre aldring og udviklingen af visse sygdomme. På grund af dets antiinflammatoriske virkninger kan curcumin hjælpe med at lindre smerte, især i tilfælde af inflammatoriske tilstande som leddegigt. Nogle studier har antydet, at curcumin kan have antitumor- og kræftbekæmpende egenskaber. Det kan måske forstyrre væksten af cancerceller og påvirke forskellige trin i udviklingen af kræft. Curcumin kan have gavnlige virkninger på hjertet og kredsløbet. Det kan bidrage til at forbedre blodkarrenes funktion, sænke blodtrykket og reducere risikoen for hjertekarsygdomme. Andre studier tyder på, at curcumin kan have positive virkninger på hjernens sundhed. Det kan hjælpe med at beskytte mod neurodegenerative sygdomme som Alzheimers og Parkinsons. Sidst har curcumin har vist sig at have visse antibakterielle, antivirale og antifungale egenskaber, hvilket betyder, at det kan hjælpe med at bekæmpe infektioner forårsaget af mikroorganismer. Det er vigtigt at bemærke, at curcumin kan have begrænset biotilgængelighed, hvilket betyder, at kroppen muligvis har svært ved at optage det effektivt. Derfor er der blevet forsket i måder at forbedre dets optagelse, f.eks. ved at bruge sorte peberekstrakt, som kan øge curcumins biotilgængelighed væsentlig. Du kan købe noget af det bedste Curcumina Black, ved at klikke her. Jan LasotaKlinik Lasota Kildehenvisninger: Antiinflammatorisk virkning: Kilde: Jurenka, J. S. (2009). Anti-inflammatory properties of curcumin, a major constituent of Curcuma longa: a review of preclinical and clinical research. Alternative Medicine Review, 14(2), 141-153. Kilde: Chainani-Wu, N. (2003). Safety and anti-inflammatory activity of curcumin: a component of turmeric (Curcuma longa). The Journal of Alternative and Complementary Medicine, 9(1), 161-168. Antioxidantaktivitet: Kilde: Majeed, M., Badmaev, V., & Rajendran, R. (1995). Curcuminoids: Antioxidant Phytonutrients. In Curcumin (pp. 37-49). CRC Press. Led- og muskelsundhed: Kilde: Nakagawa, Y., Mukai, S., & Yamada, S. (2016). Short-term effects of highly-bioavailable curcumin for treating knee osteoarthritis: a randomized, double-blind, placebo-controlled prospective study. Journal of Orthopaedic Science, 21(4), 604-611. Kognitiv sundhed og Alzheimer’s sygdom: Kilde: Ng, T. P., Chiam, P. C., Lee, T., Chua, H. C., Lim, L., & Kua, E. H. (2006). Curry consumption and cognitive function in the elderly. American Journal of Epidemiology, 164(9), 898-906. Cancerforebyggelse og -behandling: Kilde: Hatcher, H., Planalp, R., Cho, J., Torti, F. M., & Torti, S. V. (2008). Curcumin: from ancient medicine to current clinical trials. Cellular and molecular life sciences, 65(11), 1631-1652. Type 2 diabetes og glukoseregulering: Kilde: Chuengsamarn, S., Rattanamongkolgul, S., Luechapudiporn, R., & Phisalaphong, C. (2012). Curcumin extract for prevention of type 2 diabetes. Diabetes Care, 35(11), 2121-2127. Gastrointestinal sundhed og inflammatorisk tarmsygdom: Kilde: Hanai, H., Iida, T., Takeuchi, K., Watanabe, F., Maruyama, Y., Andoh, A., … & Tezuka, Y. (2006). Curcumin maintenance therapy for ulcerative colitis: randomized, multicenter, double-blind, placebo-controlled trial. Clinical Gastroenterology and Hepatology, 4(12), 1502-1506. Hepatisk sundhed og leverfunktion: Kilde: Rahmani, S., Asgary, S., Askari, G., Keshvari, M., Hatamipour, M., Feizi, A., & Sahebkar, A. (2016). Treatment of non-alcoholic fatty liver disease with curcumin: a randomized placebo-controlled trial. Phytotherapy Research, 30(9), 1540-1548. Inflammatoriske sygdomme og leddegigt: Kilde: Chandran, B., & Goel, A. (2012). A randomized, pilot study to assess the efficacy and safety of curcumin in patients with active rheumatoid arthritis. Phytotherapy Research, 26(11), 1719-1725. Metabolisk syndrom og kardiovaskulær sundhed: Kilde: Sahebkar, A. (2014). Are curcuminoids effective C-reactive protein-lowering agents in clinical practice? Evidence from a meta-analysis. Phytotherapy Research, 28(5), 633-642.